Man kan hvad man vil…
Historien om hvordan Bum skabte en nyskabende tekstilvirksomhed på mindre end et år.
Fortalt af Nanna Ditzel der tegnede hele den nye kollektion, og som fartede Europa rundt med Bum og hans kone Johnny for at finde producenter, der ville væve tekstilerne.
I efteråret 1964 undfangede Bum idéen til Halling Koch Design Center.
Der skulle skabes en ny stor tekstilkollektion, som jeg skulle tegne og tilrettelægge. Den skulle være færdig inden foråret 1965 – og det blev den.
Det kunne vist kun Bum have gennemført. Dels ved sit personlige kendskab til og venskab med en lang række tekstilproducenter, og dels ved sin enorme drivkraft, som kan få enhver til forstå, at det her er altså det vigtigste i hele verden.
Der blev vævet møbelstoffer, gardiner, plaider og sengetæpper i Danmark, Norge, Tyskland, Belgien og England. Der blev vævet tæpper i Danmark, Sverige og Østrig.
I selve forhandlingsrunden formede det sig som en række festlige rejser gennem Europa, Bum, Johnny og jeg. Som regel i en åben 2-personers MG-sportsvogn, selv ved vintertid. Bum kan jo så godt lide frisk luft.
Da bøgen sprang ud i 1965, kunne vi på Møbelmessen i Fredericia vise, hvad vi havde fået ud af vinterens mange eventyrlige rejser.
Den meget omfattende kollektion var tilrettelagt, så at alle dessiner farvemæssigt supplerede hinanden og kunne kordineres. Farverne var ikke baseret på et system,men på mit eget farvesyn.
Som altid når man lavede noget for Bum, havde jeg fået frie hænder. Han siger nemlig til de kunstnere, han arbejder sammen med. ” Jeg gør præcis, som du siger ”. Og så bliver man nødt til at tænke sig om.
Han er altid uforbeholdent begejstret for resultatet. Det er altid det bedste, han nogensinde har set, og det er meget inspirerende!.
De smukke Mohair plaider er et resultat fra den omtalte Nanna Ditzel kollektion som nu bliver lanceret i samarbejde med Skriver Collection. Plaid størrelse: 140x190cm. Kemisk Rens
Produkt: Mohair Plaid
Design: Skriver Collection by Nanna Ditzel
Mål: 140x190
Farve: Blå/Grøn
Materiale: Mohair
Rengøring: Rens
Levering: 2-3 dage